Vi har en del grønne tomater, der skulle reddes fra frosten. Og da jeg ikke er så pjattet hverken med stegte eller syltede grønne tomater (er dog villig til at prøve igen, hvis der er en som har en uovertruffen lækker opskrift på en af delene).
Jeg plejer at lave syltetøjet med røde tomater, men som
sagt, så må man jo bruge, hvad man har ved hånden, og det endte med at
smage vældigt godt.
Grøn tomatsyltetøj m chili opskrift
8 stk grønne tomater i fine tern
50 g muscovadosukker
2 spsk honning
saften af 1 citron
skallen af 1 citron fint revet
1 stk rød eller grøn chili i meget meget fine tern
salt/peber
1 hel kanel stang (ca 4 cm)
1 cm ingefær fint revet
1 dl vand (evt mere)
Alt kommes op i en lille gryde, små simre i ca 15 min, eller til det har en dejlig tæt konsistens.
Hældes
på skoldet glas (passer lige til et lille glas) kan holde sig en uges tid i køleskabet. Smager herligt
som tilbehør til en lille delle, stegt squash eller til det asiatiske køkken, eller
hvad man nu har lyst til.
I dag spiste vi det sammen med bagte kartofler/græskar/løg og hvidløg, dampede edamame bønner og stegte rødspætter (vendt i rugmel og stegt i smør, et meget meget stort hit her).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar