Nogle gange har man brug for en lille kage, og har længe gået og haft lyst til en som var sprød uden på og sej inden i (lidt lige som mig selv, hø hø).
Honning småkage - opskrift
200 g hvedemel
25 g rørsukker
50 g muscovado sukker (mørk)
1 tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt tørret ingefær
½ tsk stødt kardemomme
½ stang vanilje korn
125 g smør
4 spsk honning
Mel, sukker, bagepulver og krydderier blandes.
Smuldre smørret i, til det har en grynet konsistens.
Kom til sidst honningen i og ælt dejen sammen.
Det kan godt være en smule trælst, men tag en lille del af dejen af gangen og nuldre sammen.
Del dejen i tre lige store stykker og tril dem til lange pølser (passer meget godt med længden af en bageplade).
Tryk dejen let flad og dekorer evt med en gaffel oven på.
Bages ved 175 grader i 12 - 18 min alt efter størrelse og ovn. De skal være let gyldne.
Skæres på skrå og køler af på en rist.
Pakkes i lufttæt beholder, og kan holde 10 dages tid, men jeg tror nu at de er væk inden da.
Dejlig til chai.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar