Selv om det var en smule gråt og koldt, kom vi ud på en lille cykeltur.
Der er nu ikke noget som en tur ud i naturen til at komme i godt humør af og vække en vældig kaffetrang. Desværre var vi så tidlige ude at samtlige cafer i området ikke havde åbnet endnu, men der nu heller ikke noget som kaffe hjemme, med sang og dans opført af Lillen.
Nå men selv om det var en hygge tur, så kan man jo ikke lade være med at kigge efter spiselige ting, og i dag faldt vi over dunhamre, som er meget fine og lækre lige nu, så fat vaders, nå ja mindre kan gøre det, især en god arm at holde fast i så man ikke ryger ned i åen/ i dette tilfælde kanalen.
Dunhamre holder af vand, det stillestående af slagsen, og man finder dem lettest ved at kigge efter de gamle planter, der er lange og har en stor frøstand, nu i noget opløst tilstand.
Dunhamre har en meget anderledes smag, måske kan man sige at den smager en smule som agurk, mere mild og mere grøn og sødligt. selve konsistensen er endnu vanskeligere at beskrive, den er sprød på en blød måde, og saftig på en tør måde. Der er vist ikke mere at sige end: prøv det, prøv det.
Vores forret i dag: Dunhamre naturel og rå med en dip af græskyoughurt rørt med ramsløg, purløg, salt, peber, citronskal, en snas sennep og fornemmelsen af rørsukker.
PS. tag de yderste blade af, skyl og spis kun det som er blødt, altså ikke helt til den bitre ende, stop før de grønne blade begynder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar