Hyldeblomster dufter bare så skønt, minder om solrige sommerdage og afslapning under skyggefulde træer.
Her kommer min version, som nok ligger lidt til den syrlige side, på grund af sukker mængden skal hyldesaften drikkes inden for 2-3 dage når den er færdig eller fryses med det samme, her kan det snilt holde sig et års tid. Man kan altid komme mere sukker i hvis man ønsker den sødere.
Hyldeblomstdrik
20 hyldeblomster klaser
3 stk citroner i skiver
400 g rørsukker
1 l kogende vand
Kom blomsterne over i en skål, kom sukker og citron oven i.
Hæld tilslut det kogende vand over.
Køl lidt af, kom låg på (jeg plejer at bruge en tallerken).
Kommes i køleskab og trækker 2 - 3 dage, rør rundt et par gange om dagen, så sukkeret bliver opløst.
Pres saften af citronerne ned i saften.
Herefter filtreres det, gemmen en sigte med et viskestykke i.
Kommes på skoldede flasker, eller fryseegnede bøtter.
Blandes nok 1 til 4 men det er jo ret individuelt hvor stærkt man ønsker saften.
Uhm, skønt koldt med isterninger i, blandet op med alm. vand eller danskvand. En lille blanding med hvidvin er heller ikke at kimse af.
Og så er der jo heller ikke noget så rart som varm hyldedrik, til at varme sig ved, sommer som vinter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar