lørdag den 16. juni 2012
Iskaffe med lakrids
Endnu en opskrift med mit elskede Bülov lakridspulver, uhmm det er bare så lækkert og kommer vist til at putte det i ret meget.
I dag hvor vi har tusset rundt i haven, får man jo en ubændig trang til iskaffe (også selv om det ikke hele dagen har været varmt og solrigt, men derfor skal man da have iskaffe alligevel)
Iskaffe med lakrids
Til 2 store glas
8 isterninger
2½ tsk kornkaffe, eller frysetørret kaffe
1½ tsk moscovado sukker
1 tsk lakridspulver
½ l rismælk eller alm minimælk
Prop alt i en blender og kør til blandingen er blevet fluffy og jævn.
Der kommer det yndigste skum, som er helt fast og lækkert, og virkelig skønt at spise med ske.
Hældes op i to glas og serveres straks.
Her fornemmelsen af iskaffe, kom til at rådrikke inden jeg tænkte på at tage billede.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar