fredag den 1. juni 2012

Hestebønner

Hestebønnerne står så fint i år, de blomstre på livet løs.
Sidste år, lod jeg en bælg sidde på hver plante, så de kunne modne, og da de var helt tørre og sorte (lignede lidt gravballemandens fingre) plukkede jeg dem og lagde dem et tørt sted. Dem har jeg så plantet i år, så selv om det ikke er et kæmpe stykke vi har, er der nok til meget fornøjelse sommeren igennem.

Hestebønner smager rigtig rart, lidt af ærter og lidt af bønner, og det gode ved dem er at de kan spises rå, både bønner, blade og blomster (hvis man nænner det). Alt smager skønt, topskudene smager meget ærteagtigt, blomsterne dejligt krydderet og lidt sødt, og bønnerne kan som sagt både spises rå og kogte, hvis de bliver for store skal de smuttes, da skindet er lidt sejt og bittert. Når bønnen er helt lille kan man spise dem som alm. stangbønner med bælg, men jeg kan nu best lide dem når de er lidt større og taget ud af bælgen, uhmm.

Men alt i alt en meget skøn spise, vi bruger dem meget, i salater, i sammenkogte retter, dampede med smør og hvidløg, som have snack og ikke midst i diverse blendede dipper.

















































































































Skønne bønner, meget ukrudt og herlig træsko, en hver havedames uundværelige fodtøj, og kønt og klædeligt er det tilmed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar